MARBELLA, SPANIEN
Der findes steder, hvor tiden synes at stå stille – hvor elegance, natur og sanselighed smelter sammen i en perfekt symfoni. Marbella Club Hotel & Spa er netop sådan et sted. Et legendarisk resort, som i årtier har været en magnet for dem, der søger det ypperste inden for luksus, ro og raffinement. Skjult i en oase af frodighed og blomstrende haver, med direkte adgang til Marbellas gyldne sandstrand og det azurblå hav, emmer resortet af klassisk glamour og tidløs stil. Her bor du i fred og grøn overdådighed – og alligevel kun få minutter fra eksklusiv shopping og autentiske, lokale restauranter i hjertet af Marbella.
Hotellet huser nogle af byens absolut bedste restauranter – fra uformel beach dining til sofistikerede gastronomiske oplevelser. Alt serveret med udsigt til havet eller under skyggefulde pinjetræer i hotellets duftende haver. Men Marbella Club er mere end bare et hotel. Det er en livsstil. Deltag i tennis- eller padeltræning på topfaciliteter, find ro i den prisvindende spa, eller gå på opdagelse i den nye store køkkenhave fyldt med økologiske frugter og grøntsager – en grøn perle, hvor natur og nydelse går hånd i hånd. Dette er ikke blot et sted at bo i Marbella – det er Marbella. Et high-end fristed, hvor hver detalje er gennemtænkt, og hvor du som gæst føler dig både forkælet og hjemme.
Marbella Club Hotel & Spa – for dig, der drømmer om det ypperste for alle aldre.
Bo Frilund, Indehaver Abundance Travel
SUITE DREAMS ARE MADE OF THIS
Vi har boet på utallige resorts, hoteller og afprøvet mange aktiviteter, som gør at vi kan jonglere mellem destinationerne og netop anbefale den, der passer bedst til dig. Find inspiration på hjemmesiden, men husk at udbuddet af destinationer er meget større.
Abundance Travel© 2021